Linie 5A, nobel men træt udseende far og højlydt tre-årig:
Barn: Brrrrrrrrrrrrrrrum! (efterligner motorlyd i bus)
Far: Så, nu, stop så den lyd…
Barn: Brrrrrrrrrrrrrrrum, brrrrrrrrrrrrrrrum
Far: Vil du ha’ en banan?
Barn: Nej, brrrrrrrrrrrrrrrum!
Far: Vil du ha’ en bamse?
Barn: Nee-eej, brrrrrrrrrrrrrrrum!
Far: Vil du ha’ bank?
Barn: nej far (herefter stilhed)
Jeg tror faderens henvisning til korporlig afstraffelse var ment i spøg?
Efter gejstligt påbud, men stærkt forsinket af Djævlens fristelser:
Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Av, svært at definere når man ikke erindrer andre bøger end den sidst læste.
Bedste bud er Douglas Couplands Microserfs, fordi de rammende beskrivelser af de nørdede eksistenser, var som at se sig selv sat på skrift.
Hovedpersonen er Daniel Underwood, en 26-årig ærkenørd, der arbejder for Microsoft og beskriver sig selv på følgende vis:
Jeg er danielu@microsoft.com, jeg er tester, jeg leder efter bugs.
Jeg bor i et minikollektiv sammen med fem andre Microsoft ansatte.
At bo i kollektiv er lidt ligesom at indrømme, at man ikke er så god til det dér med at have et liv, men på arbejdet bruger man hele sit liv med at skrive kode og teste for bugs, og hvad skal man ellers gøre?
Første gang jeg læste Microserfs, var jeg 24, arbejdede som systemudvikler (læs: kodeslave) og boede i (mini)kollektiv med min søster.
Større aha-oplevelse findes ikke…
Douglas Couplands mest berømte værk er Generation X, der er blevet udråbt til at være vor tids generationsroman. Den siger mig intet; Microserfs er min personlige generationsroman.
Efterskrift: For et par år siden var jeg tilfældigvis i Seattle-området og prøvede ihærdigt at finde stederne, der nævnes i bogen. Forsøget kuldsejlede pga. ekstremt dårlig navigation (endte på Highway diller-daller til Canada, uden kort, GPS eller orienteringssans) men nåede dog at køre Microsofts campus tyndt inden vagterne fattede mistanke, samt at spise frokost i selskab med et par ’softies; de var fuldstændig som beskrevet i bogen - iført kikset tøj, lavstammede og med dårlig hud.
Det var stort!
Hvilken genre læser du mest?
Sci-fi og de fantastiske genrer har altid udgjort en stor del af repertoiret, men er på det seneste blevet hooked på chick lit (latent forsøg på at forstå det modsatte køn). Jeg ser chick lit som en naturlig udløber af sci-fi og andre fiktionsbaserede genrer…
En yngre og mere prætentiøs udgave (hvis det er muligt) af undertegnede, var forfalden til benhård prosa a la Brecht; Foragtede selvfølgelig de følsomme firserdigtere som Strunge (skrid) og Søren Ulrik Thomsen (acceptabel). Er siden blevet mere medgørlig desangående, men fastholder stadig at førstnævntes litterære bidrag egner sig bedst som toiletpapir på tyske rastepladstoiletter.
Hvilken bog læste du sidst?
Michael Laudrups Tænder af Camilla Stockmann og Maise Njor - underholdende røverhistorier om bananpatter, ammehjerne og fatsvage mænd. Eneste anke er, at bogen mod slutningen umiskendeligt ligner en venindebog, skrevet af en buttet rødhåret 12-årig hestepige, fremfor veluddannede kvinder i 30′erne.
Har altid haft en svaghed for Camilla Stockmann, og det skyldes ikke kun hun er ret lex, men at hun er et veritabelt skattekammer af vilde historier; Enten resultatet af en livlig fantasi, eller fabelagtig evne til at rode sig ud i obskure situationer.
(undertegnedes ditto nær-dødsdate med fatalt placeret søm og muldvarpe-angreb med efterfølgende besvimelse blegner i sammenligning)
Prøver ihærdigt at afslutte Brett Easton Ellis’ Lunar Park, aka Den Uendelige Historie da den er kropumulig at færdiglæse, fanger slet ikke på samme måde som American Psycho eller Uskrevne Regler. Det er sikkert bare mig, andre har tydeligvis haft større success med den.
Hvilket køn er du?
80% bibliotekar?
Hvorend sindrigt dette bogmeme er, mangler der i mine øjne to væsentlige spørgsmål:
- Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
- Hvilken forfatter skulle nakkeskydes ved daggry?
Jeg lægger gerne ud:
Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
Alt af Tolkien - har en frygtelig mistanke om at gå glip af noget, men må efter utallige forsøg på at læse Hobitten indse, at mandens fortællestil kører i for lavt gear til undertegnede. Det er lidt som at høre min gamle mormor fortælle rationeringsmærkevittigheder fra mellemkrigstiden = siiiiiindsygt langtrukkent og stærkt fremmende for lysten til at kradse sine øjne ud.
Hvilken forfatter skulle nakkeskydes ved daggry?
Jane Aamund. Uden tvivl, uden rettergang.
Læg gerne en kommentar med dine egne bud.
EkstraBladet.dk, 30. apr. 2006:
Gifte kvinder kan også være smukke.
Sådan lyder budskabet fra arrangørerne af det årlige Mrs. World […]
Deltagere fra 34 lande var med i finalen - Danmark var ikke repræsenteret
(min fremhævelse)
V for Vendetta er Wachowski-brødrenes fænomenale første værk efter Matrix-trilogien. Inspireret af Allan Moores dystopiske sci-fi-noveller, fortælles en medrivende historie om en mands vanvittige kamp mod et afsporet system af Orwellske dimensioner i et fascistisk, futuristisk men alligevel genkendeligt England.
Instruktøren er den relativt ukendte James McTeigue, der tidligere har arbejdet sammen med brødrene i alle tre Matrix-film og tillige har haft en finger med i spillet i Star Wars Episode II. Trods denne arv, er V for Vendetta gudskelov ikke endt i samme effekt-onani eller hjernedøde dialog, der var kendetegnende for både Matrix og Star Wars.
Dog slipper vi ikke for Natalie Portmans ulidelige forsøg på skuespil og ustabile engelske accent, der sporadisk glider over i rendyrket americana, hvilket saboterer hendes karakters troværdighed.
(hun er dog lovligt undskyldt, hvad kan man forvente af en skuespiller, der har spillet samme rolle siden hun var 13?)
Portmans problemer overskygges heldigvis af den skræmmende intense Hugo Weaving, hvis mimik, der trods konstant maskering overgår de fleste af tidens umaskerede skuespilleres ditto.
Apropos brilliante skuespillere, kunne undertegnede blot trække på smilebåndet over Stephen Fry i en rolle som provokerende studievært med et Benny Hill-kompleks og tilhørende tilbøjeligheder.
Alt i alt, en absolut seværdig film;
V ud af VI mulige procentpoint til V for Vendetta.
Onsdag aften, linie B fra Høje Taastrup, to ca. 17-årige tøser, begge godt dullet op:
Tøs 1: Har du set Sandras nye kæreste?
Tøs 2: Næh (travlt optaget med hidsig SMS-skrivning)
Tøs 1: Han er bare totalt… totalt on your face-agtig
Tøs 2: Totalt irriterende…(stadig optaget)
Med pomp og pragt, har Politiken lanceret iByen som et kulturelt fokuseret spin-off.
- den bysmarte lillebror til den vellidte, men støvede storebror, vi alle kender.
På de storkøbenhavnske S-togsstationer, kan man pt. fordrive ventetiden med at beskue plakat efter plakat, der ihærdigt prøver at overbevise om at iByen har fingeren på pulsen.
For en gammel netmisbruger som undertegnede, giver dette friske tiltag akutte flash-back til 1994/1995, hvor Politiken i ægte pionerånd igangsatte Pol On Line, som en pendant til den begrænsede danske del af internettet.
Det var lidt vildt dengang - jeg har personligt tilbragt mangt en nattetime foran en fedtet 14-tommer skærm, skiftevis talt meget pænt/meget grimt til et ustabilt modem, der laaaaangsomt trak hver enkelt bit ned fra Pol.
Så hvad finder Politiken på nu om dage?
Anmeldelsessystemer med brugeren i centrum, moblogs fra aktuelle arrangementer, lokationsbaserede services, der kan oplyse brugeren om aktuelle tilbud i nærheden, eller et væld af andre buzzwords fra de sidste ti års hype?
Nej, Politiken flytter blot alt kulturelt relateret materiale fra Politiken.dk til iByen.dk og klasker en lunken blog oveni. Ja, iByen har selvfølgelig en blog, godt gemt i det umulige layout; Indlæggene er ufokuserede, kun lejlighedvist kulturelt relaterede og postes uregelmæssigt. (i bedste non-kommercielle blogstil)
Det er en skam, for ophavsmændene er nogle af Politikens bedre skribenter.
De første indlæg blev lagt på sitet i januar. Der er pt. seks skribenter, der hver har skrevet et par indlæg. Indtil videre har alt dette resulteret i to kommentarer, hvoraf den ene stadig rummer et ubesvaret spørgsmål.
Det er sgu’ værre end min blog ;)
iByen.dk, Tøger har ringet; Han sagde I skulle få fingeren ud…
Fredag: Snobbet Østerbro’sk hæveautomat udviser samarbejdsvanskeligheder og hævder PIN-kode er forkert. Ryster på hovedet og tænker ikke nærmere over det (det er jo Østerbro?)
Lørdag: Fødselsdagsgaveindkøb på Fisketorvet, har linet adskillige nøje udvalgte varer op foran livstræt ekspedient; Kører kortet igennem kortlæseren, der kvitterer med surt bip og fejlkode 67. Ditto munter ekspedient lirer frasen “kortet er spærret” af, endnu mere mekanisk og højlydt end kortlæserens hidsige bipperi. Forsikrer ms. Mopset om at der naturligvis er tale om en misforståelse mens samtlige jakke- og bukselommer febrilsk rodes igennem i jagten på kolde kontanter.
Uden held.
- men med stærkt voksende kø bag mig.
Må opgive indkøb og forlader butikken i skam.
Må senere opgive at ankomme til fødselsdagsfest med fødselsdagsgave + værdighed.
Søndag: Lejlighedsrazzia har kun tilvejebragt 42,50 kr. i mønter og flasker.
Ikke godt.
Ignorerer i pludselig opstået åbenbaring/hjerneblødning at kortet er er lukket, og prøver med friskfyrsattitude kortet i nærmeste hæveautomat - måske er problemet gået væk af sig selv?
Stor fejl.
Dette var det sidste jeg så til mit kort:
Mandag: Ringer stærkt ophidset til bankrådgiver, der efter tyve minutters Kåre Norge-akkompagneret rundtur i Danske Banks tast selv-system, tålmodigt og pædagogisk oplyser at “kortet skam ER spærret fordi jeg har indtastet PIN-koden forkert ALT for mange gange”.
Spørger prompte om manden er lallende idiot, hvorefter linien går død.
I rendyrket vrede flyver højre hånd ud efter genkaldsknappen, men vælter i farten halvtomt kaffekrus ud over virkelig vigtigt håndskrevet mødereferat, jeg burde ha’ skrevet rent.
Er fuldstændig lammet, kan kun se passivt til mens den sukkerholdige brune væske langsomt æder linie efter linie af undertegnedes sirlige barneskrift.
Suk…
Dette er uden tvivl, uden sammenligning, årets næst-værste weekend.
Godt nok er DSBs materiel slidt, men jeg blev alligevel overrasket over følgende udmelding på Valby station:
“Der er i øjeblikket store forsinkelser på S-tog fra Københavns Hovedbanegård.
Forsinkelserne skyldes, at der blev tilkaldt ambulance til et S-tog på Dybbølsbro Station”
De kunne da i det mindste fortælle hvordan det går det stakkels tog. Skal man sende blomster? - eller er chokolade mere passende?