BossBitching.com rammer lige ned i den gode danske brokke-kultur.

Fem seks ting, der bare ikke sker for Chuck Norris:

  1. Lettere agiteret bankrådgiver ringer ubehageligt tidligt og beretter om underskud i bananrepublik-størrelsen.
    (Chuck Norris’ cirkelspark er gangbar mønt i 112 lande, de resterende er nu reduceret til sorte kratere uden biologisk liv)

  2. Kombinationslåsen på cyklen går i baglås og strejker i flere dage, lige indtil cyklen under højlydt vrede og ditto pusten slæbes hen til forhandler, der nonchalant indtaster korrekt kode, hvorefter låsen elegant glider op.
    (Chuck Norris’ fod er en systemnøgle til hele verden)

  3. Ankomst en dag for tidligt (og alligevel adskillige timer for sent) til semilitterær event fordi Østerbros byplanlægning er latterlig og alle gader er navngivet fisefornemt ensformigt.
    (Festen starter først når Chuck Norris kommer. Hvis han kommer)

  4. Skødesløs roden rundt i egen taske resulterer i hvepsestik i pegefingeren, der herefter svulmer op til Anna og Lottes skumhåndsagtige dimensioner, med lange røde streger, der til forveksling ligner blodforgiftning.
    (hvepse begår selvmord ved synet af Chuck Norris’ barkede næver)

  5. Trods ovennævnte, at der stadig er et sug i maven, kriblen i fingrene og susen for ørerne.
    (Chuck Norris har ingen følelser, kun missioner)

  6. Batteri i PowerBook udgør pludselig en anseelig brandfare
    (Chuck Norris er en anseelig brandfare)

Enghavevej, Vesterbro:

Tiggende sut: Kan du undvære en femmer?
Selvoptaget københavnersnude: Nej, jeg gav dig sidste år. Hvordan er det du forvalter penge?
Tiggende sut: Nej OK, ha’ en go’ dag
Selvoptaget københavnersnude: Det bliver sgu svært nu!
Tiggende sut: Så har du vist mere brug for femmeren end jeg har…

Jeg er en trussel mod moder Jord.
Som ægte superskurk med dæmonisk latter og rabiate destruktionsplaner, skåler jeg for Jordens undergang i kapitalistøl tilsat vaskeægte udrydningstruet indlandsis inden jeg nakkeskyder et par babysæler og skodder en Havanna-cigar i øjet på Bambi.

Skål, muhahaha!

Etaten er fresh og nede med de fede, på den unge måde; Københavns politis døgnrapport, 24. juli 2006:

Unge kørte råddent i uindregistreret bil.
Der tilgik station Amager en anmeldelse om at 4 unge skulle køre råddent i uindregistreret bil, skulle bl.a. lave hjulspind […]

Kørte råddent?
- er det en officiel betegnelse?
Blev gerningsmændene så totalt bustet bagefter?
(ja, jeg læser døgnrapporten, vel vidende det svarer til min salige mormors læsning af dødsannoncer. Jeg siger også “ahh” når jeg sætter mig)


Hvordan verden ser Zidane-sagen

Israelske børn skriver hilsener på bomber.

Kan de tilgives, fordi de er opvokset med propaganda og fjendebilleder, og derfor ikke ved bedre?

Habitat: Unavngiven Vesterbro-cafe.
(undertegnede i asyl fra helbredstruende varm lejlighed)

Observation: Højtråbende cafe hang-around (typen, der udvisker grænsen mellem stamgæst, ansat, ejer og taber uden andre steder at gå hen) i Totti-fodboldtrøje har trukket ditto hangaround-klon i oversize undertrøje og spaghettiarme hen til cafeens eneste computer hvor han med fortsat skærebrænderstemmeføring forklarer klonen (og det meste af Nordeuropa), at han har brugt otte tusind (otte!) KRONER på armbåndsure, men at han har sparet mindst ti tusind (ti!).

Computerskærmen afbilder åbenbart et eller flere af de indkøbte ure, hvorfor der bruges meget tid på at pege og glorificere latterlige detaljer som visernes reflektionsfri belægning (kan KUN fåes i denne serie, der er MEGET sjælden og UMULIG at fremskaffe i Europa).

Desværre for ego-bekræftelsen, er den anden hangaround knap så lydhør overfor ordstrømmen. Faktisk er han urimeligt ligeglad og vil hellere fortælle om et nyt pokersite, og hvordan det har indbragt ham IHVERTFALD 200 (to!hundrede!dollar!) dollar i løbet af NO TIME.
En uendelig klappeklappekageleg med alt hvad penge kan købe, begynder.

De taler ikke sammen, men kaster blot egoforstærkende overfladiske produktegenskaber efter hinanden. Den første, der faktisk lytter og kommenterer hvad den anden siger, har tabt.

Konklusion: Alfahanner kan ikke samtale, kun omtale.

Gru er…

  • at vågne i udenlandsk hotelværelse med en grum mistanke
  • at bekræfte mistanken, og opdage alle kreditkort er enten maxet ud eller uanvendelige i det (u)land, man pt. sidder i
  • at der er en time til vigtigt møde udenfor byen, hvilket kun kan nåes via halvpebret taxatur
  • at en gennemgang af lommer og tasker kun tilvejebringer cool cash til 0,8 halvpebret taxatur
  • at det eneste man har råd til at æde, er ens stolthed
  • at denne gang er det alvor


Glæde er…

  • at opdage kaffeautomat med gratis udskænkning
  • forhandlingsvillige taxachaufører med hjerte af guld
  • at sidde i lufthavnen timer senere, med hul i maven på størrelse med Grand Canyon og tilfældigt finde en krøllet fem Euro-seddel i baglommen
  • lufthavnskiosk med tilbud på sandwich og smoothie til fem Euro
  • at klare frisag, endnu en ufortjent gang

Fremtidens tattovering er landet, skræddersyet til de ubeslutsomme, vægelsindede og dem, der hyppigt skifter partnere men stadig ønsker vedkommendes navn på huden.

Teknikken bag
Et programmerbart væv implanteres umiddelbart under øverste hudlag. De enkelte bestanddele i vævet kan i stil med pixels på en skærm, manipuleres til at skifte farve, og samlet vise billeder eller endda animationer, i bedste internet anno 1995-stil.

Hele herligheden styres af en mikrocomputer, der trådløst synkroniseres med en PDA eller PC. Nedenstående viser hvordan hvor teknikken kan bruges til at vise hjerterytmestatistik.

Så langt, så godt.

Står der idiot i panden på mig?
Jeg håber blot herlighederne ikke styres af et notorisk usikkert operativsystem.
Der skal ske markante forbedringer i computersikkerheden, førend jeg lader noget implantere, der kan styres udefra.
Har alt for mange minder om det gamle festtrick, at male fordrukne, sovende stakler i ansigtet med slidstærk tusch, og derefter lade dem stavre hjemover, uvidende om flerfarvede festlige streger i det tømmermændsplagede ansigt.
- som så meget andet, er det sjovest for alle andre end hovedpersonen.

Givet mængden af teknikliderlige unge mænd med alt for meget fritid og alt for lidt social intelligens næppe formindskes i fremtiden, forudser jeg allerede nu, Festtrick 2.0: