Fem seks ting, der bare ikke sker for Chuck Norris:
- Lettere agiteret bankrådgiver ringer ubehageligt tidligt og beretter om underskud i bananrepublik-størrelsen.
(Chuck Norris’ cirkelspark er gangbar mønt i 112 lande, de resterende er nu reduceret til sorte kratere uden biologisk liv) - Kombinationslåsen på cyklen går i baglås og strejker i flere dage, lige indtil cyklen under højlydt vrede og ditto pusten slæbes hen til forhandler, der nonchalant indtaster korrekt kode, hvorefter låsen elegant glider op.
(Chuck Norris’ fod er en systemnøgle til hele verden) -
Ankomst en dag for tidligt (og alligevel adskillige timer for sent) til semilitterær event fordi Østerbros byplanlægning er latterlig og alle gader er navngivet fisefornemt ensformigt.
(Festen starter først når Chuck Norris kommer. Hvis han kommer) - Skødesløs roden rundt i egen taske resulterer i hvepsestik i pegefingeren, der herefter svulmer op til Anna og Lottes skumhåndsagtige dimensioner, med lange røde streger, der til forveksling ligner blodforgiftning.
(hvepse begår selvmord ved synet af Chuck Norris’ barkede næver) - Trods ovennævnte, at der stadig er et sug i maven, kriblen i fingrene og susen for ørerne.
(Chuck Norris har ingen følelser, kun missioner) - Batteri i PowerBook udgør pludselig en anseelig brandfare
(Chuck Norris er en anseelig brandfare)
Jeg er en trussel mod moder Jord.
Som ægte superskurk med dæmonisk latter og rabiate destruktionsplaner, skåler jeg for Jordens undergang i kapitalistøl tilsat vaskeægte udrydningstruet indlandsis inden jeg nakkeskyder et par babysæler og skodder en Havanna-cigar i øjet på Bambi.
Skål, muhahaha!
Etaten er fresh og nede med de fede, på den unge måde; Københavns politis døgnrapport, 24. juli 2006:
Unge kørte råddent i uindregistreret bil.
Der tilgik station Amager en anmeldelse om at 4 unge skulle køre råddent i uindregistreret bil, skulle bl.a. lave hjulspind […]
Kørte råddent?
- er det en officiel betegnelse?
Blev gerningsmændene så totalt bustet bagefter?
(ja, jeg læser døgnrapporten, vel vidende det svarer til min salige mormors læsning af dødsannoncer. Jeg siger også “ahh” når jeg sætter mig)
Israelske børn skriver hilsener på bomber.
Kan de tilgives, fordi de er opvokset med propaganda og fjendebilleder, og derfor ikke ved bedre?
Gru er…
- at vågne i udenlandsk hotelværelse med en grum mistanke
- at bekræfte mistanken, og opdage alle kreditkort er enten maxet ud eller uanvendelige i det (u)land, man pt. sidder i
- at der er en time til vigtigt møde udenfor byen, hvilket kun kan nåes via halvpebret taxatur
- at en gennemgang af lommer og tasker kun tilvejebringer cool cash til 0,8 halvpebret taxatur
- at det eneste man har råd til at æde, er ens stolthed
- at denne gang er det alvor
Glæde er…
- at opdage kaffeautomat med gratis udskænkning
- forhandlingsvillige taxachaufører med hjerte af guld
- at sidde i lufthavnen timer senere, med hul i maven på størrelse med Grand Canyon og tilfældigt finde en krøllet fem Euro-seddel i baglommen
- lufthavnskiosk med tilbud på sandwich og smoothie til fem Euro
- at klare frisag, endnu en ufortjent gang
Fremtidens tattovering er landet, skræddersyet til de ubeslutsomme, vægelsindede og dem, der hyppigt skifter partnere men stadig ønsker vedkommendes navn på huden.
Teknikken bag
Et programmerbart væv implanteres umiddelbart under øverste hudlag. De enkelte bestanddele i vævet kan i stil med pixels på en skærm, manipuleres til at skifte farve, og samlet vise billeder eller endda animationer, i bedste internet anno 1995-stil.
Hele herligheden styres af en mikrocomputer, der trådløst synkroniseres med en PDA eller PC. Nedenstående viser hvordan hvor teknikken kan bruges til at vise hjerterytmestatistik.
Så langt, så godt.
Står der idiot i panden på mig?
Jeg håber blot herlighederne ikke styres af et notorisk usikkert operativsystem.
Der skal ske markante forbedringer i computersikkerheden, førend jeg lader noget implantere, der kan styres udefra.
Har alt for mange minder om det gamle festtrick, at male fordrukne, sovende stakler i ansigtet med slidstærk tusch, og derefter lade dem stavre hjemover, uvidende om flerfarvede festlige streger i det tømmermændsplagede ansigt.
- som så meget andet, er det sjovest for alle andre end hovedpersonen.
Givet mængden af teknikliderlige unge mænd med alt for meget fritid og alt for lidt social intelligens næppe formindskes i fremtiden, forudser jeg allerede nu, Festtrick 2.0:
Efter gejstligt påbud, men stærkt forsinket af Djævlens fristelser:
Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Av, svært at definere når man ikke erindrer andre bøger end den sidst læste.
Bedste bud er Douglas Couplands Microserfs, fordi de rammende beskrivelser af de nørdede eksistenser, var som at se sig selv sat på skrift.
Hovedpersonen er Daniel Underwood, en 26-årig ærkenørd, der arbejder for Microsoft og beskriver sig selv på følgende vis:
Jeg er danielu@microsoft.com, jeg er tester, jeg leder efter bugs.
Jeg bor i et minikollektiv sammen med fem andre Microsoft ansatte.
At bo i kollektiv er lidt ligesom at indrømme, at man ikke er så god til det dér med at have et liv, men på arbejdet bruger man hele sit liv med at skrive kode og teste for bugs, og hvad skal man ellers gøre?
Første gang jeg læste Microserfs, var jeg 24, arbejdede som systemudvikler (læs: kodeslave) og boede i (mini)kollektiv med min søster.
Større aha-oplevelse findes ikke…
Douglas Couplands mest berømte værk er Generation X, der er blevet udråbt til at være vor tids generationsroman. Den siger mig intet; Microserfs er min personlige generationsroman.
Efterskrift: For et par år siden var jeg tilfældigvis i Seattle-området og prøvede ihærdigt at finde stederne, der nævnes i bogen. Forsøget kuldsejlede pga. ekstremt dårlig navigation (endte på Highway diller-daller til Canada, uden kort, GPS eller orienteringssans) men nåede dog at køre Microsofts campus tyndt inden vagterne fattede mistanke, samt at spise frokost i selskab med et par ’softies; de var fuldstændig som beskrevet i bogen - iført kikset tøj, lavstammede og med dårlig hud.
Det var stort!
Hvilken genre læser du mest?
Sci-fi og de fantastiske genrer har altid udgjort en stor del af repertoiret, men er på det seneste blevet hooked på chick lit (latent forsøg på at forstå det modsatte køn). Jeg ser chick lit som en naturlig udløber af sci-fi og andre fiktionsbaserede genrer…
En yngre og mere prætentiøs udgave (hvis det er muligt) af undertegnede, var forfalden til benhård prosa a la Brecht; Foragtede selvfølgelig de følsomme firserdigtere som Strunge (skrid) og Søren Ulrik Thomsen (acceptabel). Er siden blevet mere medgørlig desangående, men fastholder stadig at førstnævntes litterære bidrag egner sig bedst som toiletpapir på tyske rastepladstoiletter.
Hvilken bog læste du sidst?
Michael Laudrups Tænder af Camilla Stockmann og Maise Njor - underholdende røverhistorier om bananpatter, ammehjerne og fatsvage mænd. Eneste anke er, at bogen mod slutningen umiskendeligt ligner en venindebog, skrevet af en buttet rødhåret 12-årig hestepige, fremfor veluddannede kvinder i 30′erne.
Har altid haft en svaghed for Camilla Stockmann, og det skyldes ikke kun hun er ret lex, men at hun er et veritabelt skattekammer af vilde historier; Enten resultatet af en livlig fantasi, eller fabelagtig evne til at rode sig ud i obskure situationer.
(undertegnedes ditto nær-dødsdate med fatalt placeret søm og muldvarpe-angreb med efterfølgende besvimelse blegner i sammenligning)
Prøver ihærdigt at afslutte Brett Easton Ellis’ Lunar Park, aka Den Uendelige Historie da den er kropumulig at færdiglæse, fanger slet ikke på samme måde som American Psycho eller Uskrevne Regler. Det er sikkert bare mig, andre har tydeligvis haft større success med den.
Hvilket køn er du?
80% bibliotekar?
Hvorend sindrigt dette bogmeme er, mangler der i mine øjne to væsentlige spørgsmål:
- Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
- Hvilken forfatter skulle nakkeskydes ved daggry?
Jeg lægger gerne ud:
Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
Alt af Tolkien - har en frygtelig mistanke om at gå glip af noget, men må efter utallige forsøg på at læse Hobitten indse, at mandens fortællestil kører i for lavt gear til undertegnede. Det er lidt som at høre min gamle mormor fortælle rationeringsmærkevittigheder fra mellemkrigstiden = siiiiiindsygt langtrukkent og stærkt fremmende for lysten til at kradse sine øjne ud.
Hvilken forfatter skulle nakkeskydes ved daggry?
Jane Aamund. Uden tvivl, uden rettergang.
Læg gerne en kommentar med dine egne bud.
EkstraBladet.dk, 30. apr. 2006:
Gifte kvinder kan også være smukke.
Sådan lyder budskabet fra arrangørerne af det årlige Mrs. World […]
Deltagere fra 34 lande var med i finalen - Danmark var ikke repræsenteret
(min fremhævelse)