Enghavevej, Vesterbro:
Tiggende sut: Kan du undvære en femmer?Hørt i hovedstaden
Selvoptaget københavnersnude: Nej, jeg gav dig sidste år. Hvordan er det du forvalter penge?
Tiggende sut: Nej OK, ha’ en go’ dag
Selvoptaget københavnersnude: Det bliver sgu svært nu!
Tiggende sut: Så har du vist mere brug for femmeren end jeg har…
Habitat: Unavngiven Vesterbro-cafe.
(undertegnede i asyl fra helbredstruende varm lejlighed)
Observation: Højtråbende cafe hang-around (typen, der udvisker grænsen mellem stamgæst, ansat, ejer og taber uden andre steder at gå hen) i Totti-fodboldtrøje har trukket ditto hangaround-klon i oversize undertrøje og spaghettiarme hen til cafeens eneste computer hvor han med fortsat skærebrænderstemmeføring forklarer klonen (og det meste af Nordeuropa), at han har brugt otte tusind (otte!) KRONER på armbåndsure, men at han har sparet mindst ti tusind (ti!).
Computerskærmen afbilder åbenbart et eller flere af de indkøbte ure, hvorfor der bruges meget tid på at pege og glorificere latterlige detaljer som visernes reflektionsfri belægning (kan KUN fåes i denne serie, der er MEGET sjælden og UMULIG at fremskaffe i Europa).
Desværre for ego-bekræftelsen, er den anden hangaround knap så lydhør overfor ordstrømmen. Faktisk er han urimeligt ligeglad og vil hellere fortælle om et nyt pokersite, og hvordan det har indbragt ham IHVERTFALD 200 (to!hundrede!dollar!) dollar i løbet af NO TIME.
En uendelig klappeklappekageleg med alt hvad penge kan købe, begynder.
De taler ikke sammen, men kaster blot egoforstærkende overfladiske produktegenskaber efter hinanden. Den første, der faktisk lytter og kommenterer hvad den anden siger, har tabt.
Konklusion: Alfahanner kan ikke samtale, kun omtale.
Linie 5A, nobel men træt udseende far og højlydt tre-årig:
Barn: Brrrrrrrrrrrrrrrum! (efterligner motorlyd i bus)
Far: Så, nu, stop så den lyd…
Barn: Brrrrrrrrrrrrrrrum, brrrrrrrrrrrrrrrum
Far: Vil du ha’ en banan?
Barn: Nej, brrrrrrrrrrrrrrrum!
Far: Vil du ha’ en bamse?
Barn: Nee-eej, brrrrrrrrrrrrrrrum!
Far: Vil du ha’ bank?
Barn: nej far (herefter stilhed)
Jeg tror faderens henvisning til korporlig afstraffelse var ment i spøg?
Onsdag aften, linie B fra Høje Taastrup, to ca. 17-årige tøser, begge godt dullet op:
Tøs 1: Har du set Sandras nye kæreste?
Tøs 2: Næh (travlt optaget med hidsig SMS-skrivning)
Tøs 1: Han er bare totalt… totalt on your face-agtig
Tøs 2: Totalt irriterende…(stadig optaget)
Godt nok er DSBs materiel slidt, men jeg blev alligevel overrasket over følgende udmelding på Valby station:
“Der er i øjeblikket store forsinkelser på S-tog fra Københavns Hovedbanegård.
Forsinkelserne skyldes, at der blev tilkaldt ambulance til et S-tog på Dybbølsbro Station”
De kunne da i det mindste fortælle hvordan det går det stakkels tog. Skal man sende blomster? - eller er chokolade mere passende?
Min læge har af uvisse årsager en række patienter med udenlandsk baggrund. Venteværelset er et sammensurium af fremmede sprog, besynderlige accenter og månedgamle ugeblade (alle dansksprogede).
Klinikken har hjemme i en gammel herskabslejlighed med papirstynde vægge. På de mere stille dage, kan man derfor uden problemer høre hvordan konsultationen skrider frem. I dag var følgende samtale mellem læge og Ældre Herre Af Anden Etnisk Baggrund End Dansk (ÆHAAEBED) at høre.
Læge: […] og urin- og blodprøver er påkrævet
ÆHAAEBED: Ur?
Læge: Nej, urINprøve og blodprøve
ÆHAAEBED: Klokke sent?
Læge: Æh, urin… du ved, tis tis
ÆHAAEBED: (…)
Læge: Altså, tsss tsss (her formoder jeg fagter blev anvendt for at underbygge disse lydord)
ÆHAAEBED: OK, nej tak
Herefter flåes døren op, og ÆHAAEBED forlader hastigt klinikken. Lægen træder ud i venterummet med en kaffekop (indhold ukendt) og et par journaler.
- og frit udsyn til et par blå underdrenge…