Twitters søgemuligheder er en tro kopi af Twitter selv - overfladisk og simpel. At finde Justin Bieber-nyheder er en lige så smal sag, som drengens talent. Mere krævende søgninger er …udfordrende.
Ud over en lind strøm af BREAKING NEWS fra diverse sensationsmedier, er mit største underholdningsmoment på Twitter, de absurde, pinlige, selvudstillende fragmenter af samtaler, som overhøres og efterfølgende postes på Twitter som OH’er. De er bare så pokkers svære at finde - prøv bare. Nå, ikke meget held i sprøjten?
Fandt du i stedet masser af teenagesproglige tweets såsom “oh im sssso happy right now“? Det samme her. Hvilket er en skam, idet Twitter er et perfekt medie at lufte disse underholdende overhørte fragmenter af forklejnet forstillelse.
I rækken af first world problems, rangerer Twitters skodsøgning ret lavt, men alligevel nok til at jeg har indløst min mentale friværdi, og sammenstykket en simpel filtrering, der fremfinder OH’er i Den Uendelige Twitterstrøm. Filtrering og præsentation er primitiv, men funktionel: overhørt.dk.
Input modtages med kyshånd, læg en kommentar nedenfor!