Jeg har prøvet, virkelig prøvet, at forstå hvordan udviklere udholder kombinationen af mørk tekst og kridhvid baggrund. De fleste ellers fornuftige IDE’r såsom Visual Studio og Eclipse har denne albinoindstilling som standard. Nyere Emacs-udgaver er nu ikke meget anderledes i standardkonfigurationen. Jeg er nu så gammel, at jeg ihukommer (!) dengang Emacs lignede en gammeldags kommuneskoletavle med pisgult kridt.
Efter at ha’ svitset hornhinden med disse gringos, vendte jeg tilbage til mine mørklødede favoritindstillinger: Mørk baggrund, lys men ikke kridhvid tekst, i to variationer.
Begge er på Github.

