Parterapi for App Engine og Snow Leopard

Omend PHP er mit levebrød, har jeg altid haft en forkærlighed for Python. Det er gennemtænkt, fleksibelt og appelerende til både begyndere og kodekarle. Jeg har ikke oplevet andre sprog, hvor hurtigskrevet pseudokode bare virker.
Desværre tilbyder de færreste webhoteller Python, men Googles App Engine-infrastruktur er et passende alternativ til at afvikle webapps. Det er tilmed let at opsætte et App Engine-miljø lokalt, men Mac-udgaven (1.3.5, API-version 1) er baseret på Python 2.5. Så langt, så godt.

På Snow Leopard er standard-Pythonversionen dog 2.6.1, og ægteskabet mellem denne og App Engine knager voldsomt pga. cTypes-modulet. Ulig midaldrende mænd i sportsvogn-segmentets foretrukne metodik, er løsningen dog at kaste sin kærlighed på en ældre model. MILF’en er i dette tilfælde Python 2.5, der også findes på Snow Leopard, omend lettere skjult.

  • Åbn App Engine > Preferences > Python Path:
  • Indsæt værdien /usr/bin/python2.5 og tryk Enter.
  • Stop og start eventuelle kørende apps

Google arbejder stadig på at løse cTypes-problemet, når de ikke har travlt med at nedlægge dårligt markedsførte teknologiprojekter.

Fun fact: Indeholder app-navnet store bogstaver, kan App Engine ikke starte app’en. Fedt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse videregives eller offentliggøres aldrig. Obligatoriske oplysninger er markeret med *

*
*

Følgende HTML-tags kan anvendes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>