Fredag aften

…hælder kodebenzin ned og fortærer nr. 29 fra Ømers Pizza, mens fedtede fingre flyver over tastaturet; Glædes over min hverdag ikke ligner Pers men smilet stivner pga. pludselig erkendelse af skodrøvsværdien i at sidde alene fredag aften og søbe i pizza og cola; Glemmer det for en stund og skræmmes i stedet af www.hdu.dk, for hvad fanden skal Hjemmeværnet på nettet, har de ikke en parkeringsplads, der skal sikres med våben og vomme?; Hører gamle 90′er ungdomshits på DR P4; Indser at jeg snart bli’r 30 (tre nul!)…hvis jeg er heldig… eller uheldig; Roder med Lightblue og får tossede ideer om location-aware applikationer; Av av, skulle nok ikke ha’ drukket så meget, nu kradser det i sækken; Overbeviser mig selv om at kollektiv intelligens snarere er kollektiv kvantitet; Taster forkert i Firefox og falder over Terningemandens afløser; Burde egentlig snart hente den der jPod-bog på biblioteket, men der er jo aldrig åbent?; Er stadig nede over at koncerten blev aflyst, vi havde fandme øvet hver dag de seneste par uger, pis; Erstatter Politiken med Nyhedsavisen i min Google Reader-feedstrøm i vrede over Politikens massive sportsspam i nyhedsstrømmen; Bumbum, skal man vælge Nokia N-73 grundet S60-kompabilitet fremfor all-round coolness Sony Ericsson K800i, som afløsning for den invalidepensionsklar K750; Nøj, nu spiller de Everything But the Girl, har ikke hørt den siden gymnasietiden; Hov, Cory Doctorow har lagt nye podcasts op, må straks høre; Lægger mig lige over i sengen; Zzzz

2 kommentarer

  1. Indsendt 14. februar 2007 kl. 00:35 | Permanent link

    Mmmm, Everything but the Girl, hende Tracey har en rar stemme.

    Lyder sguda som en meget rar fredag aften, hvad skulle du dog i seng for? (:

  2. rkk
    Indsendt 14. februar 2007 kl. 14:08 | Permanent link

    Fordi jeg er gammel.
    Gammel og træt.
    Mest træt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse videregives eller offentliggøres aldrig. Obligatoriske oplysninger er markeret med *

*
*

Følgende HTML-tags kan anvendes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>