Israelske børn skriver hilsener på bomber.
Kan de tilgives, fordi de er opvokset med propaganda og fjendebilleder, og derfor ikke ved bedre?
20% opdateret
Israelske børn skriver hilsener på bomber.
Kan de tilgives, fordi de er opvokset med propaganda og fjendebilleder, og derfor ikke ved bedre?
Juli 19th, 2006 at 18:21
Selvfølgeligt kan de det. De er børn, og et produkt af omgivelserne og deres forældre.
Dér hvor jeg får ondt i maven, er tanken om at de om 12-14 år træder ind i hæren til den obligatoriske værnepligt, uden at deres verdenbillede har ændret sig en tøddel. Nu får de bare værktøjerne til dræbe i praksis. At skrive på en bombe er sygt, men det slår ingen ihjel. Øv for et billede. Øv for en krig.
Juli 20th, 2006 at 10:01
Det er ganske enkelt modbydeligt, men ikke børnenes skyld. Hvordan kan man overhovedet overveje at de har noget egentligt begreb om hvad de gør. Men ja, Nellikken har jo ret, om ikke mange år vil du kunne dræbe uden at stille spørgsmål til rigtigheden af det, ligesom de idag skriver på disse dræbende bomber.
Juli 20th, 2006 at 11:51
Pludselig føler man sig meget privilegeret… Det vildeste jeg har skrevet hilsener på, er vist folkeskolekammeraternes henholdsvis gipsarme og -ben.
Som Nelliken skriver, er de stakkels børn et produkt af arv såvel som miljø, så hvordan kan de næsten vide bedre, når krig, bomber og mord mere eller mindre er en del af deres dagligdag…
Juli 20th, 2006 at 14:25
Børn er børn uanset hvad de gør, og selvfølgelig uden skyld i krig, men afskyeligheden i deres handling, den totale mangel på forståelse af at genstanden de så flittigt skriver på, vil ødelægge eller i værste fald, tage andre menneskers liv, bringer alligevel tvivlen frem i mig. Hvor går grænsen?
- de er uden skyld nu og i mange år frem, men hvornår medfører dette syge menneskesyn at de griber til våben mod det fjendebillede, deres forældre og andre røvhuller via propaganda og indoktrinering har presset ned i halsen på dem?
Hvis sandheden er det første offer i enhver krig, er uskylden det andet.
(og nok varmeskadede lommefilosofiske betragtninger herfra)
Juli 21st, 2006 at 11:17
Jeg faldt over billedet for et par dage siden på en spansk blog, og jeg har tænkt meget over det siden. Hvor er det grumt at tænkte på, hvor meget voksnes handlinger påvirker børn. Vi har i udgangspunktet ikke en chance for at handle og gøre anderledes end de billeder vi ser gennem hele vores opvækst. Hvor mange israelere syntes reelt set, at en verden i fred mellem israelere og arabere er ideel, hvor alle har del i Israel og særligt Jerusalem? Hvor mange palæstinensere, libanesere syntes det samme? Og dette er blot et eksempel på holdninger og handlinger, danner rammerne for de kommende generationer. Skyldige? Måske skyldige i ikke at stille spørgsmål til deres omgivelser…..men hvornår var det egentligt vi selv begyndte at gøre det? Og hvor meget er det egentligt at vores egne handlinger ligner dem vi er blevet fodret med gennem hele vores opvækst. Selvom vi alle kan være enige om, at det vi går og gør er det rigtige - indenfor normerne - er det måske blot vores held, at det er normer, som vi “objektivt” finder rimelige. Hvordan ville det have set ud, hvis vi har vokset på i Israel, Palæstina, Libanon, Afghanistan, Somalia, Sudan, Angola…..hmmmmmm….
Juli 21st, 2006 at 12:41
Jeg er bange for at du har ret, Why not, vi er jo alle produkter af vore omgivelser. Hvis vore forældre og hele den voksne verden sagde “Svenskerne er nazister og burde ikke have lov til at være på denne jord” så kunne det jo godt tænkes at vi voksede op med den holdning at de alle er nazister og at det bedste vi kunne gøre var at slå og dræbe dem, især hvis det kunne gøres til deres skyld at vi selv havde problemer - hvem ved. Lidt tænkt eksempel, men alligevel.
Juli 23rd, 2006 at 13:12
Jeg fordømmer udfra de værdisæt, det pågældende land baserer sig på.
Somalia, Sudan og ikke mindst Angola har rødder i en anden kultur og værdisæt, hvor eksempelvis børnesoldater er acceptabelt. Ikke at det bliver mindre uacceptabelt, set fra et vestligt elfenbenstårn, men vilkårene og kulturen er anderledes i Afrika.
Israel derimod, hævder at være et moderne demokratisk samfund, hvilket jeg personligt ikke kan se afspejlet i de militære handlinger og kulturelle værdier, eksempelvis afspejlet i ovenstående billede.
Så hvis man skal stille kritiske spørgsmål til sine omgivelser, må det være hvordan en demokratisk nation, der hylder principper som lighed blandt mennesker og fuldbyrdet medlem af FN, gengælder en bortførelse af to soldater med militære angreb på civile.
Eller hvordan man kan opdrage børn i troen at militære handlinger som disse, er en accepteret del af hverdagen.