Gru er…
- at vågne i udenlandsk hotelværelse med en grum mistanke
- at bekræfte mistanken, og opdage alle kreditkort er enten maxet ud eller uanvendelige i det (u)land, man pt. sidder i
- at der er en time til vigtigt møde udenfor byen, hvilket kun kan nåes via halvpebret taxatur
- at en gennemgang af lommer og tasker kun tilvejebringer cool cash til 0,8 halvpebret taxatur
- at det eneste man har råd til at æde, er ens stolthed
- at denne gang er det alvor
Glæde er…
- at opdage kaffeautomat med gratis udskænkning
- forhandlingsvillige taxachaufører med hjerte af guld
- at sidde i lufthavnen timer senere, med hul i maven på størrelse med Grand Canyon og tilfældigt finde en krøllet fem Euro-seddel i baglommen
- lufthavnskiosk med tilbud på sandwich og smoothie til fem Euro
- at klare frisag, endnu en ufortjent gang
Juni 25th, 2006 at 16:53
Heldet viser sig utallige gange at være større end forstanden. Man klarer den på trods. Utroligt nok.
Intressant iøvrigt, med et land med begrænset kreditkortbrug OG smoothies ?
Juni 25th, 2006 at 17:24
@Nelliken: En pæn omskrivning af Heldet følger de tossede ;)
Ja, i sandhed kontrasternes land. Man bliver let overrasket, som man står der og vifter med diverse kulørte plastikkort…
Juni 25th, 2006 at 22:28
Synes jeg har hørt mundheld (a propos), der siger “man skal aldrig undervurdere (forbandet godt) svineheld”
Juni 30th, 2006 at 13:49
Wauw - nu er jeg jo ny her, men wauw er det virkelig sket for dig?
Jeg tror selv at jeg ville have haft mest lyst til at krølle mig sammen i et hjørne - men det hjælper jo aldrig på noget. Godt gået!
Juli 1st, 2006 at 14:09
@Hønen: Overvejede ligeledes småflæbende nødopkald til en eller andens mor og bede hende hente mig (og medbringe tudekiks og lunken cacao).
Men som beskrevet ovenfor, følger både held og uheld den tossede.
Herren gi’r og Herren ta’r…