V for Vendetta er Wachowski-brødrenes fænomenale første værk efter Matrix-trilogien. Inspireret af Allan Moores dystopiske sci-fi-noveller, fortælles en medrivende historie om en mands vanvittige kamp mod et afsporet system af Orwellske dimensioner i et fascistisk, futuristisk men alligevel genkendeligt England.
Instruktøren er den relativt ukendte James McTeigue, der tidligere har arbejdet sammen med brødrene i alle tre Matrix-film og tillige har haft en finger med i spillet i Star Wars Episode II. Trods denne arv, er V for Vendetta gudskelov ikke endt i samme effekt-onani eller hjernedøde dialog, der var kendetegnende for både Matrix og Star Wars.
Dog slipper vi ikke for Natalie Portmans ulidelige forsøg på skuespil og ustabile engelske accent, der sporadisk glider over i rendyrket americana, hvilket saboterer hendes karakters troværdighed.
(hun er dog lovligt undskyldt, hvad kan man forvente af en skuespiller, der har spillet samme rolle siden hun var 13?)
Portmans problemer overskygges heldigvis af den skræmmende intense Hugo Weaving, hvis mimik, der trods konstant maskering overgår de fleste af tidens umaskerede skuespilleres ditto.
Apropos brilliante skuespillere, kunne undertegnede blot trække på smilebåndet over Stephen Fry i en rolle som provokerende studievært med et Benny Hill-kompleks og tilhørende tilbøjeligheder.
Alt i alt, en absolut seværdig film;
V ud af VI mulige procentpoint til V for Vendetta.
4 kommentarer
Jeg har endnu filmen til gode (lidt endnu), men vil gerne forsvare en lille favorit, Natalie Portman. Eller måske vil jeg bare bede dig om at udbygge dit argument om, at hun har spillet den samme rolle, siden hun var 13 år.
Hvilke fællestræk er der i at spille lejemorder in spe i Léon, nervøs teenager med selvmordstendenser i Heat, kærlighedsramt voksen i Closer, og dronning i Star Wars?
Såre simpelt; Portman spiller altid sød, men uskadelig sidekick, med mindre betydning for handlingsforløbet (Leon, Star Wars, V for Vendetta, og Heat tilmed?).
Indrømmet, rollen i Closer er atypisk, men jeg savner stadig at se hende i en (hoved)rolle, hvor hun fylder lærredet ud…
Det ville nok kræve, at hun ikke var så forbandet slank :D
Nej, jeg synes nu, at hun allerede som 13-årig fylder lærredet ret godt ud, når det lykkes hende at stjæle en del rampelys fra Jean Reno. Hun er lige så meget på lærredet som ham og har flere scener helt alene. Så det er vel at betegne som en hovedrolle? Det er vel heller ikke en helt sød og uskadelig sidekick-rolle, når man spiller en blanding af lolita og hævngerrig lejemorder under oplæring.
Dernæst har hun fået meget ros for hovedrollen i Garden State. Hun er 24 år og har allerede flere ledende hovedroller på cv’et. Hun har vundet en golden globe, har været oscarnomineret, og bliver betegnet som en af fremtidens helt store skuespillerinder.
Jeg har godt nok svært ved at give dig ret i din kritik her.
Don’t mess with a true fan… :-)