Mit trofaste tastaturlayout har det seneste årti været Dvorak, på alt fra oldnordiske Alpha-servere til bærbare i lommestørrelser.
Ligesom Qwerty, er Dvorak rettet mod indtastning af naturligt sprog, kendetegnet ved en høj frekvens af tal og bogstaver, og en lav frekvens af symboler - i denne kontekst forstået som udråbstegn, dollartegn, skråstreger, etc. På moderne tastaturer tilbyder nummerrækken under funktionstasterne derfor tal først, og dernæst symboler, hvis brugeren holder Shift-tasten nede.
Det giver god mening for naturligt sprog og almindeligt tastaturarbejde.
Men jeg arbejder ikke i naturlige sprog, men derimod i kunstigt frembragte programmeringssprog, kendetegnet ved en høj frekvens af symboler, både i det indtastede tekstkorpus, men i lige så høj grad til redigering af tekstkorpus via genvejstaster.
Eksempelvis PHP benytter symboler i usund høj grad - variabler præfikses med dollartegn, alle udtryk afsluttes med semikolon, parenteser omgiver funktionskald og -definition. Terminalen, mit andet hjem, er ikke et hak bedre, med dens hang til skråstreger, ampersand og stjerner.
Jeg tilbringer mere tid med min Shift-tast, end med mine børn.
Min største kilde til tastaturmæssig friktion, var tidligere placeringen af Control-tasten, hvilket blev løst ved at ombytte Control og Caps Lock-tasterne. Kunne man gøre noget lignende for symboler?
Igennem et par måneder, har jeg afprøvet forskellige idéer til at nedbringe sliddet på led og fingre efter en hård dag på kodefabrikken.
- Akkordbaserede genvejstaster
- Truly Ergonomic-tastaturet
- Ombyttet nummerrække
De akkordbaserede genvejstaster reducerer friktionen væsentligt, under de rette betingelser og kræver en separat post. Mere om det, og en anmeldelse af Truly Ergonomic-tastaturet-tastaturet senere. Indtil videre, er den mest effektive løsning er, at bytte rundt på tal og symboler på nummerrækken, således at der skrives symboler når der trykkes på en nummertast, og tal, hvis der trykkes på en nummertast og Shift.
Ændringen er umiddelbart subtil, men overraskende forstyrrende, da brugen af Shift sidder på rygraden. Udbyttet er ditto overraskende og muskulært mærkbart i venstre lillefinger, der var dedikeret til Shift. Det føles både hurtigere og mere komfortabelt, at kunne nå symbolerne uden brug af Shift, og jeg savner ikke muligheden for at indtaste tal direkte.
Hvis dette har vakt din lyst, findes layoutfiler til både Mac OS X og X11 på Github, sammen med sparsomme installationsinstruktioner.
Happy hacking!
