Har æbler, mangler myrer
Byggesystemet Ant bruges traditionelt til at bygge (større) Javabaserede projekter, men kan med fordel anvendes til at bygge, validere og deploye PHP-baserede webprojekter, eksempelvis via SSH. Mere om det i en senere post. Ant fåes til de fleste platforme, der har en Java-fortolker, og er tilmed en fast bestandel af Leopard og Snow Leopard.
Men leoparder er åbenbart ikke meget for myrer, i hvert fald er Ant-udgaven i både Leopard og Snow Leopard en lille pissemyre uden fuld SSH-understøttelse. Hvad er det med Apple og integration af Open Source?
Efter længere fejlsøgning med inkonsistente fejlbeskeder, stod det klart at Ant 1.7.0 reelt manglede implementationen af SSH, og ikke engang kunne konfigureres til at bruge eksterne SSH-implementationer såsom JSCH - i strid med dokumentationen.
Lad mig spare dig for et par timers frustration og blot konstatere, at Ant 1.7.0 er udenfor pædagogisk rækkevidde og den hurtigste genvej til Ant-glæde derfor er at installere 1.8, og slette links til den præinstallerede 1.7.0-udgave, eksempelvis /usr/bin/ant der peger på /usr/share/ant/bin/ant.
Ah.
Send link til mobilen - hurtigt, og i alle browsere
Problem: Du har en webside åben i browseren, men vil gerne se den på mobilen, og URL’en er for lang til at taste manuelt.
Løsning: Opret et bogmærke til Mobillink (træk eventuelt til bogmærkeværktøjslinien), og installer en stregkodelæser på mobilen. Når du er inde på en mobilegnet side, trykker du blot på bogmærket og scanner QR-stregkoden, og voilà, linket er inde på mobilen.
Sig til, hvis du har problemer med at få det til at virke, så retter jeg til.
(tak til Delicious’ bookmarklets, der tjente som inspiration)
Haves: Multitasking. Ønskes: Singletasking
Multitasking fremhæves som Android-platformens største iPhone-killer - at kunne lægge programmer i baggrunden og tage disse frem efter behov, har længe været efterspurgt på mobile platforme. Nu er det kommet, men med en pris.
Hvis brugeren rundhåndet starter applikationer, vil telefonen blive langsommere og langsommere, ikke bare i afviklingen af applikationerne, men desværre også på langt mere kritiske områder såsom håndtering af brugerinput. Bogstaver, der indtastes, dukker op på skærmen med forsinkelser og scroll hakker mere i det end kronprinsen til pressemøder.
Det var vel ikke meningen?
Ryd op efter dig selv, din mor arbejder ikke her
Google & Co lover ellers at Androids indbyggede resourcehåndtering med fast hånd tildeler resourcer til forgrundsapplikationen, og tilmed dræber baggrundsapplikationer, hvis resourcerne bliver knappe. Som en tommelfingerregel, må der ikke gå mere end 100-200 milisekunder fra tastetryk til reaktion. På en HTC Magic med adskillige åbne applikationer kan responstiden ryge op på halve til hele sekunder, til denne skribents store irritation.
Google & Co. er dog så sikker på multitaskings overlegenhed, at Android end ikke giver brugeren mulighed for at afslutte kørende applikationer. Min suværent mest afviklede applikation er Advanced Task Killer, der udelukkende dræber applikationer. Burde den mest benyttede applikation ikke være SMS- eller opkaldsprogrammet? Hvorfor skal jeg overhovedet bekymre mig om resourcehåndtering, og manuelt holde hus med hvor mange applikationer, telefonen kører?
I den ideelle verden, kunne brugeren selv definere resourcefordelingen, som en afvejning mellem responsiv singletasking og fleksibel multitasking. Desværre synes dette ikke umiddelbart muligt i Android-platformen.
What Would Apple Do?
Apple derimod, har nyligt frigivet iPhone 3GS, hvor S står for Speed (hint-hint, Google). Forgængeren havde en 412 MHZ processor, og 3GS har en 600 MHz. Selvom processorerne er forskellige, giver processorhastigheden et vink med en vognstang om prioriteringerne. HTC Magic har en 528 MHz processor og prøver tilmed at multitaske, altimens iPhone 3GS trods en hurtigere CPU, stadig singletasker. Resultatet på iPhone, er en langt mere responsiv brugeroplevelse, på bekostning af multitasking. Apple har i hele iPhonens levetid fået drøje hug for singletasking-strategien, men har med typisk Apple-stædighed holdt fast i singletasking. Efter at have prøvet multitasking, forstår jeg nu stædigheden.
Disclaimer: Jeg er ikke en ekspert udi mobile platforme, jeg er bare træt af sløve telefoner.
Har du styr på tiden?
Hvor blev tiden dog af, spurgte Bjørn Tidmand (!) med tommetyk Dansktop-melankoli og charme som en kunderådgiver i Roskilde Bank.
Som freelancer stiller jeg ofte samme spørgsmål, når tiden er kommet til fakturering.
Bjørn Tidmand er ikke meget bevendt i den sammenhæng, så har jeg har kastet mig over TimeEdition, et Open Source-baseret program til at registrere tidsforbrug fordelt på opgaver, projekter og kunder.
Eneste store ulempe er, at TimeEdition gemmer data lokalt på disken. Der er en-vejs eksportmuligheder, men de er tunge og manuelle.
Det er så her, Dropbox kommer ind i billedet. Dropbox er god til at løbende lave sikkerhedskopier af data liggende lokalt på harddisken og gemme dem sikkert på nettet.
Således:
Onkel Morfars guide til automatisk backup af TimeEdition ved hjælp af Dropbox
- Lav en sikkerhedskopi af biblioteket <Hjemmebibliotek>/Library/Application Support/timeEdition og gem denne et sikkert sted.
Dette er påkrævet idet filerne skal bruges til import senere i denne guide. - Lav biblioteket <Dropbox-bibliotek>/timeEdition, eksempelvis /Users/OnkelMorfar/Dropbox/timeEdition.
- Start TimeEdition, og åbn indstillingerne. Klik på “Misc” og vælg “Own Location”.
Navigér til biblioteket, du lavede i trin 2 og tryk OK.
Nu gemmer TimeEdition en ny database i det nye bibliotek, hvilket uheldigvis betyder den glemmer alle tidligere data. Tak for ingenting.
Afslut TimeEdition, og pris dig lykkelig for at du lavede en sikkerhedskopi i trin 1. - Kopiér filerne fra sikkerhedskopien ind i biblioteket <Dropbox-bibliotek>/timeEdition og vær sikker på at alle filer overskrives af filerne fra sikkerhedskopien
(alternativt kunne man importere sikkerhedskopien direkte i TimeEdition; denne øvelse overlades til læsere med blod på tanden)
Voila, start nu TimeEdition med en god følelse i maven og data i skyen, takket være Dropbox og Onkel Morfar.
Nå ja, og selvfølgelig Bjørn Tidmand.
Når jeg har en dårlig dag…
…og verden går mig på, søger jeg tilflugt i Korean Food, og klikker mig lidt rundt indtil humøret vender tilbage.
(eneste ulempe er dog en glubende appetit)
Københavneren på café
Københavneren sidder på den lokale café, omgivet af hidsig fusionsjazz og Godtfolket, der smalltalker selvfedt om hvormange negerbørn, de står planfaddere til og hvormange moneys de sender derned. Hver måned.
Og det er mange.
Moneys, altså.
De bliver så glade, negrene, når man sender en pakke plasticlegetøj, som det snotforkælede, farveløse danske økobarn alligevel ikke må lege med, fordi det indeholder giftstoffer, stråforkortere og andet gejl, der ikke lige signalerer overskud.
Det er så autentisk, deres liv. Der kan vi lære noget, ka’ vi!
Obama storsmiler fra forsiden af glitterbladet på stampladsen ved siden af kaffen.
Ham kan man lære noget af, ka’ man.
Endelig en løsning på svineinfluenza-hysteriet
Bekymret?
Hovedpine?
Hoster du også mere end godt er?
Så besøg harjegsvineinfluenza.dk og få svar med det samme.
Det er faktisk din pligt som anstændig borger.
Return of the Klippebord
Jeg har en fetich fetisch fætis: Enhver applikation der kan hidkaldes fra en tastaturgenvej, scorer en stjerne i min bog. Hvis applikationen tilmed kan bruges til noget fornuftig, er det en kærkommen bonus.
JumpCut kan faktisk bruges til noget, nemlig huske al tekst, kopieret til Mac’ens klippebord (yrk for et navn), således indholdet ved lejlighed kan kaldes frem og genbruges.
Tidligere har jeg brugt QuickSilvers indbyggede Clipboard-modul, men altid ærgret mig over listen over tekstbidder konsekvent blev vist, hvergang en applikation blev afsluttet. Tilmed i et vindue, der kun kunne lukkes ved at starte QuickSilver, aktivere og sidenhed deaktivere Clipboard-vinduet.
Og tak til Blacktree for kategorisk at ignorere denne fejl.
Med løg på.
Har efterhånden prøvet adskillige alternativer i mange prisklasser, lige fra de pastelfarvede mastodonter iClip, CopyPastePro til JumpCut, og til mit behov er sidstnævnte (næsten) perfekt:
- Hidkaldes via tastaturgenvej
- Indsættelse af tekst med eet tastetryk
- Forsvind derefter fra mit åsyn (og lign ikke noget Roy Lichtenstein)
Clips og iClip fejler storslemt idet de kræver adskillige tastetryk og optager ret meget skærmplads. Det gør JumpCut ej. Til gengæld er den gratis, og det er en pris, vi kan li’
Intet nyt er godt nyt
I endnu et forsøg på at overflødiggøre den dybdegående journalistik, (re)lanceres hermed et alternativ til dovne Wikipedia-opslag og venstrehåndsbladring gennem dagens gratisavis:
intetnyt.dk.
- et sensationslystent single-serving nyhedssite til dig, der alligevel kun læser overskrifter.